Den nye bestyrelse

Den 20-06-2020 blev der afholdt Generalforsamling i Rhodesian Ridgeback klubben. Det var på mange måder en usædvanlig generalforsamling, ikke alene var den blevet udskudt fra den oprindelige dato 27/4 på grund af Covid-19, men også for første gang i klubbens historie var kun en person stillet op til de to tomme pladser i bestyrelsen. Hvilket betød at bestyrelsen ville blive undertallig i det kommende arbejdsår

Dirigenten på generalforsamlingen, Anette Bak Frederiksen, tidl direktør ved DKK, henstillede, at vi fandt det resterende medlem på Generalforsamlingen, det er nemlig kutyme, at dirigenten klarer det således, at man ikke går fra en ordinær generalforsamling uden en fuldtallig bestyrelse.

Heldigvis havde et par kandidater på forhånd udtrykt ønske om at komme ind i bestyrelsen og flere stillede op på dagen, i alt 4 var opstillede og med fuldmagter, var der 30 stemmeberettigede og  hvilket er usædvanligt højt for vores klub.

Dirigenten har senere foreslået, at vi tager højde for en situation som denne i vores love, så situationen ikke opstår igen

Den nye bestyrelse er igang med at smøge ærmerne op og få luft under ideerne

Velkommen til RRK bestyrelse 2020