Standard 2017-10-14T11:55:05+00:00

Standard

RHODESIAN RIDGEBACK

FCI Standard Nr. 146, d. 10-12-1996 (GB / Org)

OPRINDELSESLAND:

Det sydlige Afrika

ANVENDELSE

Rhodesian Ridgeback bruges stadig til storvildtjagt mange steder i verden, men er især værdsat som vagthund og familiehund.

KLASSIFIKATION

FCI Gruppe 6 (drivende jagthunde, schweisshunde og beslægtede racer), sektion 3 (beslægtede racer) Uden brugsprøve.

HISTORIE 

Rhodesian Ridgeback er idag den eneste registrerede race med oprindelse i det sydlige Afrika. Dens forfædre kan spores til Cape-kolonien i Sydafrika, hvor der blev krydset med de tidlige pionerers hunde og de halvvilde Hottentot-jagthunde, der havde en “ridge”. Rhodesian Ridgeback´s oprindelige funktion var – hovedsagligt i grupper på to eller tre – at spore storvildt, især løver, og med stor adræthed stille vildtet indtil jægeren kom frem. Den oprindelige standard blev udformet af F.R. Barnes i Bulawayo, Rhodesia, baseret på standarden for Dalmatiner og godkendt af South African Kennel Union i 1926.

HELHEDSINDTRYK

Rhodesian Ridgeback er en hund helt i balance, stærk muskuløs, adræt og aktiv, med harmonisk omrids og i besiddelse af stor udholdenhed kombineret med god hurtighed. Hovedvægten er lagt på adræthed, elegance og sundhed uden tendens til at blive tung eller massiv. Racens særpræg er “ridgen” på ryggen, dannet ved at pelsen vokser i modsat retning af den øvrige pels. Denne ridge er racens adelsmærke. Ridgen skal være klart markeret, symetrisk og bliver smallere mod hofterne. Den skal indeholde 2 “kroner” (crowns), som er identiske og placeret lige overfor hinanden. Den bageste rand af disse kroner må ikke nå længere ned af ridgen end 1/3 af dens længde. Et godt gennemsnit for Ridgens bredde er 5cm.

TEMPERAMENT

Værdig, intelligent, reserveret overfor fremmede, men uden at være aggressiv eller sky.

HOVED

Skalle: Af passende længde (hovedets bredde mellem ørerne, afstanden fra nakkeknude til stop og fra stop til næsespids skal være den samme), flad og bred mellem ørerne. Når hunden ikke er opmærksom, skal hovedet være uden rynker.
Stop: Stoppet skal være rimeligt veldefineret, så profilen ikke forløber i en lige linie fra næse til nakkeknude.
Næse: Næsen skal være sort eller brun. En sort næse hører sammen med mørke øjne, en brun næse med ravfarvede øjne. Næseparti: Næsepartiet skal være langt, dybt og kraftfuldt.
Læber: Læberne skal være tørre og slutte tæt til kæberne. Kæber, bid: Kraftige kæber med perfekt og komplet saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper de underste og er placeret vinkelret på kæberne. Tænderne skal være veludviklede, specielt hjørnetænderne, de såkaldte “holders”.
Kinder: Kinderne skal være tørre.
Øjne: Skal være ansat moderat fra hinanden, runde, klare og funklende, med et intelligent udtryk. Deres farve er afstemt efter pelsfarven.
Ører: Skal være ret højt ansatte, middelstore, ret brede ved basis og gradvis smallere mod den afrundede spids. De bæres tæt ind til hovedet.

HALS

Skal være passende lang, stærk og uden løs halshud.

KROP

Ryg: Kraftfuld
Lænd: Stærk, muskuløs og let hvælvet.
Bryst: Skal ikke være for bredt, men meget dybt og rummeligt. Underbrystet skal nå til albuen.
Forbryst: Skal være synligt set fra siden.
Brystkasse: Moderat hvælvede ribben, ikke rundende i tøndeform.

HALE

Skal være kraftig ved roden og gradvis tyndere udefter, ikke grov. Den skal være af moderat lændge. Den skal ikke være for højt eller lavt ansat og skal bæres med en let bue opefter, aldrig oprullet.

LEMMER

Forpart: Forbenene skal være fuldkommen lige, stærke og med god benstamme, med albuerne tæt til kroppen. Set fra siden skal forbenene være bredere end set forfra. Mellemhånden skal være stærk, med en let fjedring.
Skuldre: Skuldrene skal være skråtliggende, tørre og muskuløse som tegn på hurtighed. Poter:Poterne skal være kompakte og runde, med godt hvælvede tæer og robuste, elastiske trædepuder, beskyttet af et hårlag mellem tæer og trædepuder.
Bagpart: Bagbenene skal have tørre, godt markerede muskler, velvinklede knæ og stærke, lavt ansatte haser.

BEVÆGELSE

Lige fremadgribende, fri og energisk.

PELS

Hårlag: Kort og tæt, glat og glansfuld at se til, men hverken uld- eller silkeagtig.
Farve: Lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, men for meget hvidt her, på bugen eller ovenfor tæerne er uønsket. Mørkt næseparti og mørke ører er tilladt. Alt for mange sorte hår overalt i pelsen er særdeles uønsket.

STØRRELSE

Den ønskelige højde for hanner 63-69 cm, for tæver 61-66 cm.
Den ønskelige vægt for hanner er 36,5 kg, for tæver 32 kg.

FEJL

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå nøje i forhold til afvigelsens omfang.

RIDGEFEJL

BEMÆRK

Hanhunde skal have 2 normalt udviklede testikler i pungen.
Standarden udarbejdet af Kennel Union of Southern Africa og Zimbabwe Kennel Club.
Standarden udgivet af FCI 10. december 1996
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité maj 1997