Årets Eksteriør Hunde 2017-10-31T18:29:40+00:00

Årets Eksteriør Hunde

Reglerne er gældende fra 01.06.2014

Deltagerkrav

I konkurrencerne deltager herboende medlemmer af Rhodesian Ridgeback Klubben. Point til de forskellige konkurrencer opnås på RRK certifikatudstillinger, DKK internationale og nationale udstillinger samt FDA certifikatudstillingen. Konkurrencerne løber fra 1. juni til 31. maj.

Konkurrencer

Til de forskellige titler er knyttet en række vandrepokaler, hvorpå navnet på vinderen af årets eksteriør titel bliver indgraveret. Pokalerne overrækkes sammen med et diplom til årets vindere på klubbens årlige Ridgeback-dag.

Vandrepokalerne skal afleveres til klubbens udstillingsansvarlige senest 1. juni året efter overrækkelsen, så navnene på den næste sæsons vindere kan blive indgraveret. I alle konkurrencerne gælder, at den Ridgeback med det højeste pointtal vinder årets titel.

Dog er der den undtagelse ved titlen ”Årets Eksteriør Hund i Modsat”, at den altid tildeles den Ridgeback i modsat køn i forhold til ”Årets Eksteriør Hund”, der har opnået flest point. I tilfælde af pointlighed mellem bedste eksteriør han og bedste eksteriør tæve, vinder den hund, der har opnået flest BIR-placeringer. Er der fortsat lighed, vinder den hund, der derudover har opnået flest BIM-placeringer. I alle andre klasser deles titlen ved pointlighed.

I de enkelte klasser gælder, at hunden først deltager i konkurrencen, når den har været udstillet det nødvendige antal gange og at point ikke kan overføres fra en klasse til en anden. Dog kan point til titlen ”Årets Eksteriør Hund” og ”Årets Eksteriør Hund i Modsat” medregnes fra flere klasser.

Oversigt over pointgivning findes nederst.

Årets vindere kåres i følgende klasser:

  1. ”Årets Baby/Hvalp” han og tæve
  2. ”Årets Juniorhund” han og tæve
  3. ”Årets Mellemklasse” han og tæve
  4. ”Årets Åbenklasse” han og tæve
  5. ”Årets Champion” han og tæve
  6. ”Årets Veteran” han og tæve
  7. ”Årets Eksteriør Hund” og ”Årets Eksteriør Hund i Modsat”
  8. ”Årets Avlsklasse”
  9. ”Årets Opdrætsklasse”
  10. ”Årets Opdrætter” og ”Årets Opdrætter af BIM”

Se aktuel status under FORSIDE eller under ARKIV fanerne.

Pointgivning:  

Klasse 1

”Årets Baby/Hvalp”
En baby/hvalp skal have været udstillet min. 1 gange for at deltage i årets konkurrence om titlen ”Årets Baby/hvalp”. Point medregnes fra min. 1 og max. 4 udstillinger i Babyklasse og/eller Hvalpeklasse (d.v.s. de 4 bedste resultater tæller). Point fra begge klasser medregnes. Babyer/Hvalpe deltager ikke i konkurrencen om årets eksteriør hund.

Klasse 2 – 5

”Årets Juniorhund”, ”Årets Mellemklasse”, Årets Åbenklasse” og ”Årets Champion”
Hunde, der konkurrerer i disse klasser, skal være udstillet i samme klasse på min. 3 udstillinger for at deltage. Point medregnes fra min. 3 og max. 5 udstillinger, (d.v.s. de 5 bedste resultater tæller). Point kan ikke medtages når hunden skifter klasse (d.v.s. når hunden udstilles i en ny klasse, begynder den forfra i konkurrencen om titlen i den nye klasse).

Klasse 6

”Årets Veteran”
I denne klasse skal hunden blot være udstillet 1 gang for at deltage i konkurrencen om årets titel. Point medregnes fra min. 1 og max. 3 udstillinger, (d.v.s. de 3 bedste resultater tæller).

Klasse 7

”Årets Eksteriør Hund” og ”Årets Eksteriør Hund i Modsat”
For at deltage i konkurrencen om titlerne ”Årets Eksteriør Hund” og ”Årets Eksteriør Hund i Modsat” skal hunden have deltaget på min. 3 udstillinger, hvoraf mindst én skal være en RRK Certifikatudstilling. Point medregnes fra min. 3 og max. 5 udstillinger, (d.v.s. de 5 bedste resultater tæller). Hvis en han vinder titlen ”Årets Eksteriør Hund” tildeles den højest placerede tæve titlen ”Årets Eksteriør Hund i Modsat” og omvendt. Point fra klasserne 2 – 6 medregnes, uanset om hunden i den enkelte klasse har deltaget på tilstrækkelig mange udstillinger til at deltage i konkurrencen om titlen i denne klasse.

Klasse 8 og 9

”Årets Avlsklasse” og ”Årets Opdrætsklasse”
I disse klasser skal hunden blot være udstillet 1 gang for at deltage i konkurrencen om årets titel. Point medregnes fra min. 1 og max. 3 udstillinger, (d.v.s. de 3 bedste resultater tæller).

Klasse 10

”Årets Opdrætter” og ”Årets Opdrætter af BIM”
Titlerne følger titlerne i klasse 7 i den udstrækning, der er tale om dansk opdrættede hunde. Hvis ”Årets Eksteriør Hund” eller ”Årets Eksteriør Hund i Modsat” er af udenlandsk opdræt bortfalder opdrætter-titlen for det pågældende år.

Oversigt over pointsystem pr. 1. juni 2014
for årets eksteriør titler i
Rhodesian Ridgeback Klubben 
Bedømmelse Point
Excellent + SL  5
Very Good + L  3
Good + ML  1
Sufficient  0
Disqualified  0
Cannot be judged  0
1. vinder  5
2. vinder  3
3. vinder  2
4. vinder  1
CK  3
Bedste Hvalp og Bedste Baby  3
Bhkl./Btkl.1  15
Bhkl./Btkl.2  12
Bhkl./Btkl.3  9
Bhkl./Btkl.4  5
BIR  10
BIM  5
Opdrætsklasse og Avlsklasse
Hæderspræmie  5
Uden Hæderspræmie  3
1. vinder  5
2. vinder  3
3. vinder  2
4. vinder  1